De 7 komfortzoner


Vores madrasser er inddelt i 7 komfortzoner, som gør, at din krop understøttes bedst muligt. En fast lændestøtte i kombination med en blødere skulderzone giver en helt anden soveoplevelse. Princippet er lige så simpelt, som det er naturligt. De fleste er bredere over skulder og hofte, samtidig med at de er smallere over taljen.

Opbygningen med en blød skulderzone giver dybde og aflastning til det bredeste og mest udsatte område. Hoften, som er næstbredest, tildeles en mediumzone, som giver skånsom støtte. Og den faste lændezone støtter i svajet ved taljen. Denne unikke ergonomiske opbygning sørger for, at din rygsøjle kan hvile i sit naturlige leje, så din ryg ligger lige, og du får den bedst mulige trykfordeling.